Alle, der begynder at arbejde på en dansk byggeplads — ansatte, underentreprenører og udstationerede medarbejdere fra udlandet — forventes at møde op med de rigtige personlige værnemidler, fra sikkerhedssko til hjelm og synlighedsbeklædning. Det juridiske grundlag er Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler (ændret i 2013, 2022 og 2024). Derudover fastlægger hovedentreprenørens pladsregler det konkrete minimum, og de er som regel strengere end loven. Denne guide viser, hvad der typisk kræves, og hvilken EU-standardmærkning du skal se efter.
Hvad siger de danske regler?
Personlige værnemidler er den sidste forsvarslinje: risici skal først fjernes med kollektive foranstaltninger. Kan arbejdet ikke udføres fuldt forsvarligt på anden måde, må det kun udføres med personlige værnemidler (§ 3). Arbejdsgiveren skal:
- stille værnemidlerne til rådighed (§ 6) og betale for indkøb, vedligeholdelse og rengøring — udstyret forbliver arbejdsgiverens ejendom;
- sørge for, at de bruges fra arbejdets start og under hele arbejdet (§ 4);
- skilte de områder, hvor der kræves personlige værnemidler (§ 9).
De ansatte skal bruge de værnemidler, de får udleveret (§ 12). Alle værnemidler skal være CE-mærkede efter forordning (EU) 2016/425, og brugsanvisningen skal være på dansk.
Minimumsudstyr på en dansk byggeplads
| Udstyr |
Typisk krav |
Standard |
| Sikkerhedshjelm |
Forventes på byggepladser; store entreprenører kræver den for alle på pladsen |
EN 397 |
| Synlighedsbeklædning |
De fleste hovedentreprenører kræver mindst klasse 2 |
EN ISO 20471 |
| Sikkerhedssko |
Tåhætte og sømværn (gennemtrædningssikker sål): S3, S5 eller S1P |
EN ISO 20345 |
| Øjenværn |
Ved støv, flyvende partikler og stænk; store entreprenører som NCC kræver det for alle |
EN 166 |
| Arbejdshandsker |
Egnede til opgaven, fx skærehæmmende ved pladearbejde |
EN 388 |
| Høreværn |
Ved høj støj, efter risikovurderingen |
EN 352 |
| Åndedrætsværn |
Ved støvende arbejde, med det rigtige filter, efter risikovurderingen |
EN 149 |
Sikkerhedshjelm på byggepladsen
Arbejdstilsynet har afvist ansøgninger om dispensation fra brug af hjelm på byggepladser, og store entreprenører — fx NCC siden 2015 — kræver hjelm og sikkerhedsbriller for alle på deres pladser. Vælg en industrihjelm efter EN 397, og regn i praksis med, at hagerem skal være spændt ved arbejde i højden og i lifte. Om vinteren bruges en tynd hjelmhue i stedet for en tyk hue. Læs mere i vores guide EN 397 vs. EN 12492 hjelme.
Sikkerhedssko: hvad er kravene?
Arbejdstilsynets vejledning for byggeriet ("Beskyt jer med personlige værnemidler") siger, at der skal bruges sikkerhedssko, når genstande kan falde ned på foden, og at de skal have gennemtrædningssikker sål, hvis der er risiko for at træde på skarpe genstande. På en byggeplads er begge risici næsten altid til stede, så de fleste entreprenører forventer sikkerhedssko S3 (S1P/S1PS kun til tørt indendørs arbejde, hvis pladsreglerne tillader det). Se S1P vs. S3 vs. S3S.
Synlighedsbeklædning klasse 2
Bekendtgørelsen nævner ikke én bestemt synlighedsklasse; klassen følger pladsens risikovurdering og hovedentreprenørens regler. Klasse 2 efter EN ISO 20471 er det almindelige minimum, hvor der kører køretøjer og maskiner. Klasse 2 betyder mindst 0,50 m² fluorescerende og 0,13 m² refleksmateriale; klasse 3 betyder 0,80 m² og 0,20 m². En jakke i klasse 2 og arbejdsbukser i klasse 2 kan tilsammen være certificeret som klasse 3, hvis producenten angiver det. Jernbanearbejde er særskilt: Banedanmark har egne regler for reflekstøj, sikkerhedsfodtøj og hjelme. Læs mere i synlighedsklasser forklaret.
Intet nationalt ID-kort til byggepladser
I modsætning til Sverige (ID06), Norge (HMS-kort) og Finland (fotolegitimation med skattenummer) har Danmark intet nationalt ID-kort til byggepladser. Nogle hovedentreprenører bruger deres egne adgangskort eller registrering, så spørg, hvad pladsen kræver, før første arbejdsdag.
Hvem betaler for udstyret?
Arbejdsgiveren stiller de nødvendige værnemidler til rådighed og betaler for dem (§ 6) samt for vedligeholdelse og rengøring. Selvstændige og små underentreprenører køber deres eget udstyr — derfor bestiller mange sjak komplette sæt pr. medarbejder, før et projekt starter. Virksomheder, der køber til et sjak, kan læse om 0 % moms med omvendt betalingspligt.
Typiske fejl ved indgangen til pladsen
-
S1 i stedet for S3. S1-sko har ingen gennemtrædningssikker sål, som Arbejdstilsynets vejledning kræver, hvor der ligger skarpe genstande.
-
Kun refleksvest. En refleksvest over en mørk vinterjakke er ikke altid nok for entreprenører, der forventer synlighedsjakke som yderste lag.
-
Ingen dansk brugsanvisning. Værnemidler skal være CE-mærkede og leveres med brugsanvisning på dansk.
-
Gammel hjelm. Hjelme ældes i UV-lys. Tjek fremstillingsdatoen og producentens udskiftningsinterval.
-
At tro, at "intet ID-kort" betyder fri adgang. Entreprenører kan stadig kræve eget adgangskort eller registrering.
Regler i de andre nordiske lande
Arbejder du på tværs af grænser? Sammenlign med værnemidler på finske byggepladser, svenske byggepladser og norske byggepladser, eller se alle fire side om side i regler for værnemidler i Norden sammenlignet.
Sæt udstyret sammen
Se vores sikkerhedshjelme, synlighedsbeklædning, arbejdsbukser, sikkerhedssko S3, sikkerhedsbriller og arbejdshandsker, eller brug de færdige sæt med arbejdstøj til at bestille et komplet sæt pr. medarbejder. Betydningen af hver mærkning finder du i EU-standarder for arbejdstøj forklaret.
Denne guide er generel information, ikke juridisk rådgivning. Tjek altid hovedentreprenørens pladsregler før første dag på pladsen.
